Feriehus Kreta Rethymnon hus leje

Velkommen til huset i Prines

Vores hus ligger i landsbyen Prines. Landsbyen oser af lokal stemning og er omgivet af oliventræer og appelsintræer. Prines er en autentisk og fredet landsby tæt på naturen, bjergene og kun 5 km fra Rethymnon.

Huset er fra ca. 1800 og byggestilen er tyrkisk. Huset er ca. 100 m2. Der er en lukket gårdhave (avli) og en stor tagterrasse. Huset indeholder 2 soveværelser, stor stue, køkken og badeværelse. Der er god plads til en familie.

Der er to senge i forstuen.

Der er køkken med microovn, komfur, kogekedel mv. vaskemaskine og klimaanlæg.

Der er et stort og dejligt soveværelse på 1. salen. Fra 1. salen er der udgang til en stor tagterrasse hvorfra der er udsigt over Prines og kig til De hvide Bjerge. Der er fire solsenge, terrassemøbler, en parasol og tørresnore. 

Gårdhaven foran huset er lukket mod gaden og er møbleret og med god plads til hele familien. Gårdhaven er helt ugeneret, med mur og aflåst port til gaden.

Huset ligger tæt på Rethymnon med badestrande og byliv. Området omkring Rimondi fontainen, i den gamle bydel i Rethymnon, er fyldt med butikker og restauranter.

Fra Rethymnon er der 60 km til Chania og 70 km til Heraklion.

Rethymnon by har ca. 28.000 indbyggere og er således den næststørste by på Kreta. Rethymnon er en færgeby og der er bl.a. forbindelse til Athen.

Domkirken i Rethymnon. Taxaholdepladsen til venstre for plænen og lokalbusholdepladsen til højre.

Det er billigt at køre med taxa på Kreta. De fleste taxaer kører efter taxameter. En tur fra Rethymnon til Prines koster ca. 10 euro.

Både lokal- og regionalbusser er meget velfungerende på Kreta. Du kan finde busplaner på nettet. Billetter til lokalbusserne køber du i kiosker eller supermarkederne i nærheden af stoppestedet. Billetter til regionalbusser køber du ved busholdepladsen som ligger ned til vandet.  

 

Rethymnons badestrand starter helt inde ved den gamle venetianske havn. Ved lystbådehavnen imod vest starter den nye bystrand og den strækker sig mange kilometer mod vest.  

Ved stranden lejer du solstole med parasol og der er omklædningsfaciliteter, bruser og strandbar. Stranden er meget velbesøgt af både lokale og turister. Vi er meget begejstrede for denne strand bl.a. fordi stranden har den luxus, at strandbarens personale leverer kaffe, noget koldt at drikke eller en sandwich direkte ved din strandstol. 

Chania er kendt at de fleste danskere, som har været på Kreta. Chania  er kendt for sine små hyggelige forretningsgader med læder- og smykkeforretninger. The Old Harbor er fuld af tavernaer og cafeer. Besøger du Chania er det en fornøjelse at sidde og spise en frokost eller en dessert langs havnepromenaden og se udover vandet. 

Heraklion er Kretas storby med en masse forretninger, museer, færgeforbindelse til Athen og Santorini. Der er rigtig gode shoppingmuligheder i Heraklion. Der er flere internationale forretninger fx GAP og Marks & Spencer. Lufthavnen ligger tæt på Heraklion.

Heraklions største attraktion er paladset Knossos, som blev opført 2000 år før vores tidsregning. Knossos blev opført samtidig med de to paladser Festos og Mali, som du også kan besøge indenfor en times kørsel fra Heraklion.

Der er et hav af naturoplevelser på Kreta. Billedet viser vej til Myli som er et naturområde i bjergene lige udenfor Rethymnon. Der er klippeskrænter hvor de kan se gåsegribbe, et vandløb i bunden af slugten med gamle vandmøller og et rigt og tropeagtigt dyre- og planteliv. Der er to tavernaer langs vandløbet som serverer dejlig mad og noget koldt at drikke. 

Arkadi klosteret udenfor Rethymnon. Klosteret dannede i 1886 rammen om dramatisk hændelse, da en stor gruppe kretensiske oprører, sammen med oprådets civile, havde søgt tilflugt i klosteret. Klosteret var omringet af den osmaniske besættelsesmagt. Oprørene valgte at sprænge sig selv i luften og tage mange osmaniske soldater med i døden. Når du besøger Arkadi er det svært at forestille sig, at de smukke omgivelser har dannet rammen om så dramatiske hændelser. 

Siden er senest opdateret januar 2020