Udlejning og transport

LEJE

Du kan leje huset som har plads til 4-5 personer. Sengene er fordelt på 2 rum. Leje er inklusiv forbrug af vand, sengetøj og håndklæder, el samt slutrengøring.

Send en mail til esae12@gmail.com eller via kontaktformularen, hvis du har spørgsmål.

 

NØGLE, INTRODUKTION TIL HUSET, RENGØRING MV.

Du får en lille pjece med alle praktiske oplysninger inden du rejser fra Danmark. Når du ankommer til Prines giver Jannis dig nøglen til huset og en en kort intro til huset. Jannis kan hjælpe dig under ferien, hvis du har spørgsmål. 

Der er vaskemaskine i huset og tørresnore på tagterassen, så behøver ikke have kufferten fuld af vasketøj når du skal hjem:-)

BUS & TAXA

Det er nemt og billigt at komme rundt på Kreta med bus. Der kører regelmæssigt bybus mellem Prines og Rethymnon. Det er bussen til Valsamonero som kører forbi Prines. 

Taxa fra Chania lufthavn til Prines koster ca. 100 euro. 

BILLEJE

Der mange internationale og lokale biludlejningsfirmaer. Google og indhent tilbud.

Afgang hver time fra Rethymnon til Chania og Heraklion. 

UD AT SPISE

Der er tre gode tavernaer i Prines.

I Prines finder du tavernaerne Giannikos som ejes af Jannis, Veranta og Olive Tree . 

I Atsipopoulo finder du på hovedgaden Manolis. Han har ikke noget menukort, men sammensætter hver dag en menu som består af 6-7 lokale retter.

I Gonia i hovedgaden ligger Mariannas og Nikos taverna Androulidakis. Maden serveres i den hyggelige gårdhave mellem appelsin- og citrontræer.

I Rethymnon er der mange restauranter at vælge imellem. Priserne er lidt høje hvis du vil se udover havnen. Du kan også søge ind i de små gader med hyggelige restauranter og her er priserne lidt lavere.

I den østlige del af Rethymnon ligger taverna Zisi's og den er et besøg værd. Det er en stor og kendt restaurant som har et stort udvalg af kretensiske retter. Du kan i køkkener se retterne udstillet, så du kan se hvad det er du bestiller.

 

MARKEDER OG INDKØB

I Rethymnon er der marked torsdag og lørdag. Markederne er meget velbesøgte og de lokale køber friske og billige grøntsager direkte af producenterne. Du kan også købe olivenolie, oste, honning, andre forarbejdede råvarer, tøj, smykker blomster mv.. 

Damen på billedet sælger squashblomster (zuccini) som bl.a. anvendes til fyldte squashblomster.

 

FRISKE RÅVARER

I husets køkken kan du lave mad på komfur, i ovn eller i mikroovn. Der en toaster, brødrister, kaffemaskine, stempelkaffe og thekande.

 

MORGENMAD I GÅRDHAVEN

Hjemmebagt brød, ferskner, yoghurt med honning og kaffe i gårdhaven. Det bliver en god dag!